Lørdag d. 05.12.2020

Julemandens datter 2

Plakat for filmen Julemandens datter 2

Lucia bor i Grønland med sin far Julemanden og sin mor Claudia. Lucia er den første pige nogensinde på Den Internationale Julemandsskole. Midt i de travle juleforberedelser bliver Kong Vinters magiske krystal, der giver kræfter til alle julemænd, stjålet, og nu er selve julen i fare for alle verdens børn. Lucias bedste ven, Oscar, kommer under mistanke for tyveriet og Lucia er den eneste, der tror på hans uskyld. Men da de leder efter den rigtige tyv, kommer Lucia og Oscar på sporet af et hemmeligt broderskab, der ønsker at slukke julens glød for evigt. Nu er det op til de to bedste venner at finde krystallen og sikre, at det alligevel bliver jul.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:37
Censur: Frarådes børn under 7 år

Croods 2 - En ny tid - Med dansk tale

Plakat for filmen Croods 2 - En ny tid - Med dansk tale

Familien Croods har overlevet alskens farer og katastrofer, alt lige fra livsfarlige, forhistoriske dyr og at deres datter blev smaskforelsket i en ny kæreste. Men nu står de over for en ny udfordring, der vil ryste deres lille flok i dens grundvold og få dem til at genoverveje alt, hvad de har troet på: en anden familie.

Familien Croods skal finde et nyt sted at leve. Så verdens første forhistoriske familie begiver sig ud i verden på jagt efter et mere sikkert sted at bo. Da de finder et idyllisk, indhegnet paradis, der opfylder alle deres behov, tror de, at alle deres problemer er løst ... bortset fra én ting.

Der bor nemlig allerede en anden familie: Bedrested (med tryg på "bedre") – som med deres overdådige træhus, fantastiske opfindelser og kunstvandede marker med friske råvarer - er et par trin over familien Croods på den evolutionære stige.

Familien Croods bliver verdens første overnattende gæster, men der går dog ikke lang tid, før der opstår spændinger, som hurtigt når kogepunktet. Netop som det ser allerværst ud, står de to familier over for en ny trussel, som sender dem ud på et episk eventyr uden for deres ny hjems trygge rammer. Et rejse som tvinger dem at omfavne hinandens forskelle, finde styrke hos hinanden og skabe en fremtid sammen.

Længde: 1:35
Instruktør: Joel Crawford
Censur: Frarådes børn under 7 år

Retfærdighedens ryttere

Plakat for filmen Retfærdighedens ryttere

Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevist om, nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for.

Anders Thomas Jensens nye komedie er en moderne fabel om fællesskab, universets tilfældigheder... og ja, selve livets mening.

Kilde: Nordisk Film

Længde: 2:10
Instruktør: Anders Thomas Jensen
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Nicolas Bro, Lars Brygmann, Nikolaj Lie Kaas
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Lille Sommerfugl

Plakat for filmen Lille Sommerfugl - Med danske tekster

Den stædige landmand og svineavler Ernst og hans livsledsager Louise inviterer til guldbryllup i det lokale forsamlingshus med både dansktop musik og svingom. Men familien bærer på flere hemmeligheder, og Ernst gemmer på den største... I løbet af én lang festlig, berusende, overraskende, gribende og vemodig aften pibler sandhederne frem, og familien sættes på den ultimative prøve.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:41
Instruktør: Søren Kragh-Jacobsen
Skuespillere: Jesper Christensen, Mia Lyhne, Karen-Lise Mynster, Peder Pedersen, Sarah Grünewald
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Malous Jul

Plakat for filmen Malous Jul

MALOU kommer i familiepleje hos juleglade BIBI og LEIF på den lille ø, Lunø. Stemningen er mildt sagt presset; Malou hader både julen, øen og plejeforældrene. Tingene bliver ikke nemmere, da Malou opdager den hidsige gårdnisse NILS, der vil gøre alt for at få Malou smidt væk fra øen igen. De aftaler en nisse-ed om, at Malou skal lave så meget ballade som muligt. Men da Malou for første gang oplever, at blive både set og omfavnet af Bibi og Leif, indser hun, at hun alligevel gerne vil blive på øen. Men pagten med nissen kan ikke ændres. Med en sur nisse i hælene, skal Malou nu overbevise sin nye plejefamilie om, at de kan stole på hende. Ikke nogen nem opgave når den lille nisse viser sig at være både livsfarlig og et rigtigt grødhoved.

MALOUS JUL er instrueret af Claus Bjerre, som tidligere har stået bag seks af de bedst sælgende FAR TIL FIRE-film. Manuskriptet er skrevet af Claus Bjerre og Frederik Meldal Nørgaard.

MALOUS JUL produceres med støtte fra Det Danske Filminstitut og Den Vestdanske Filmpulje i samarbejde med TV 2 Danmark. Filmen distribueres af Angel Films.

Kilde: Angel Film

Længde: 1:37
Instruktør: Claus Bjerre
Skuespillere: Lars Ranthe, Karla My Nordquist
Censur: Frarådes børn under 7 år

Druk

Plakat for filmen Druk

Med filmen DRUK samler Thomas Vinterberg holdet bag JAGTEN i en ny film med Mads Mikkelsen i hovedrollen.
Filmen handler om fire gymnasielærere og venner der beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien foreskriver, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er vildt. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med, at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogen, og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser. DRUK er et morsomt, rørende og tankevækkende drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.
De fire gymnasielærere spilles af Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe. På rollelisten er også Maria Bonnevie, Helene Reingaard Neumann, Susse Wold m.fl.
Scarlet Pleasure har lavet titelsangen 'What A Life'
Kilde: Nordisk Film

Længde: 2:06
Instruktør: Thomas Vinterberg
Skuespillere: Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Maria Bonnevie, Helene Reingaard Neumann, Lars Ranthe, Susse Wold, Magnus Millang
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Honest Thief

Plakat for filmen Honest Thief

Liam Neeson spiller den erfarne bankrøver Tom, som møder kvinden i sit liv, Annie (Kate Walsh), og beslutter sig for at starte et nyt liv uden kriminalitet. Han vælger at overgive sig selv til FBI og aflevere de mange millioner dollars, han har gemt. Til gengæld vil Tom have nedsat straf og en ren straffeattest. Han opdager dog hurtigt, at der er stærke korrupte kræfter på spil i FBI, og at han må kæmpe sit livs kamp for at få renset sit navn.
‘Honest Thief’ er en nervepirrende og velproduceret actionfilm, som leverer fra første sekund.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:39
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Echo

Plakat for filmen Echo

Island, ved juletid. Mens alle forbereder sig til julen rammer en særlig atmosfære landet og spreder både begejstring og bekymring. Langt ude på landet står en forladt gård i flammer. På en skole synger et børnekor julens sange. I en dagligstue spiller en datter klaver for sin far, men overrumples af sin papsøster. På et museum skændes en mor med sin eksmand i telefonen. På et plejehjem spises der julemiddag i stilhed.
Gennem 56 scener tegner ECHO et både svidende skarpt, svimlende smukt og ømt portræt af det moderne samfund.

Kilde: Øst for paradis

Længde: 1:19
Instruktør: Rúnar Rúnarsson
Censur: Tilladt for alle